Fisher Bullet Space Pen

En teknisk bedrift
Den 21. juli 1969 oplevede verden de fantastiske scener, da mennesket for første gang gik på
månen, og Armstrong udtalte de berømte ord: "That´s one small step for a man, one
giant leap for mankind"

Men det kunne let være gået galt.
Da astronauterne forberedte sig på at skulle returnere med deres månemodul, blev de klar over,
at deres iltbeholdning var kritisk lav.For at spare brændstof, gav Huston besætningen besked
om at efterlade alt ikke absolut nødvendigt udstyr bl.a. værktøj, kamera og mad på månen.

Knækkede kontakten til startmotorerne.
Da astronauterne var kommet ind i månemodulet og havde lukket lugen, ramte en af dem med
sin rygsæk den kontakt, der afsikrer startmotorerne, og den brækkede. Uden det værktøj, de
havde efterladt på månen, var en reparation umulig. Og pga. af den lave iltbeholdning, kunne de
ikke åbne lugen igen. Situation var kritisk, og en løsning skulle hurtigt findes.

Kapløb med tiden.
I Huston samledes eksperterne omkring en kopi af månemodulet, og i forsøget på at finde frem
til en løsning, brækkede de her samme kontakt af.Efter nogle minutters intens spænding,
løb en ingeniør pludselig ind i modulet og med en Fisher Space Pen prøvede han at
aktivere resten af stiften inde i kontakten. Til stor lettelse for alle virkede det. Den
kunne bruges som værktøj til at aktivere kontakten og starte motorerne.
Astronauterne fik besked om at bruge deres Fisher Space Pen, den havde de stadig
på sig. Månemodulet kom godt af sted, og astronauterne vendte som bekendt
tilbage til jorden med Apollo 11.

Først meget senere blev historien fortalt.
Pga. det amerikanske rumprogram's klassificering forblev denne episode ukendt for
offentligheden, indtil John McLeaish fra NASA’s PR-afdeling afslørede den, hvorefter den blev
rapporteret i San Diego Union Journal af journalist Carl W. Ritter.
Aldrin har senere bekræftet at hændelsen virkelig fandt sted.

Fisher Space Pen blev brugt på alle rumflyvninger med Challénger.

Fisher Patroner:

I modsætning til almindelige kuglepenne,
som bruger jordens tyngdekraft til at fremføre blækket, er en Fisher Space Pen’s patron under tryk.

Med et gastryk på ca. 4 atmosfærer
bliver blækket ført frem til patronens tungstens-karbidkugle. Pga. trykket er det muligt skrive med
pennen i enhver stilling, selv direkte på hovedet.

Dette princip krævede udviklingen af en helt ny type blæk.
Paul Fisher opfandt det viscose elastiske blæk, som har en konsistens tæt på flydende gummi.
Viscose elastisk blæk har den særlige egenskab, at det er sejt når pennen ikke er i brug og
bliver flydende, så snart kuglen i spidsen af pennen roterer og sætter blækket i bevægelse.
Dette princip betyder også, at pennen er hermetisk tæt, når du ikke bruger den. Men så snart
du tager den i brug, skriver den let og sikkert på de fleste overflader, selv under vand.
En Fisher Pen kan takket være dette princip arbejde under ekstreme temperaturforhold helt
fra -45º C til +150º

Fordampning, blækspild og lækage
fra bagenden af pennen hører fortiden til. En Fisher blækpatron er meget holdbar
og vil nemt kunne holde sig funktionsdygtig i resten af dette århundrede

Det første forsøg var at finde ud af, om pennen kunne skrive i frostvejr. Efter en time i dybfryseren
blev den taget ud.

Den var kold at holde på, men den skrev problemfrit med en hel og ubrudt streg i modsætning
den alm. kuglepen, som hakkede noget i det, indtil den igen fik varmen.

At det passer, kan bekræftes af parkeringsvagterne, som bruger Fisher Space Pen patroner, når
de om vinteren vil være sikre på, at deres venlige hilsener bliver læst.

Fisher Space Pen på (barsk) rejse gennem husets køkkenmaskiner. 

Det startede med, at jeg for nogen tid siden fik stukket en kuglepen i hånden af en kollega, som
påstod, at den kunne skrive på hovedet, under vand, i op til 120°C varme, i frostvejr ned til - 40°C 
og at den ikke kunne lække! Han påstod også, at den havde været med på den første tur til
månen og havde reddet Armstrong og Aldrin tilbage til jorden, da de havde fået problemer med
deres rumskib. Og oven i købet, at den stadig bliver brugt af amerikanske og russiske 
astronauter på alle rumture. Jeg har nok set lidt skeptisk ud. Var der bare lidt hold i påstandene,
kunne det være interessant at stifte nærmere bekendtskab med Fisher Space Pen.

Jeg besluttedel at teste påstandene. 
Nu har jeg aldrig haft noget særlig varmt forhold til kuglepenne. Tvært imod, jeg synes, at de
kan være ret irriterende. De kan ikke skrive, når de bare vendes lidt opad, og strejker så snart
man prøver at skrive på et fugtigt eller bare lidt fedtet emne. Og i øvrigt har jeg sjældent en pen 
på mig. Upraktisk, ja, men jeg går sjældent med tøj, som den kan sidde i. 

Gedigent amerikansk håndværk.
Og nu sidder jeg så med den berømte Fisher Space Pen i hånden, pennen, der var
med på månen, og vil finde ud af, om de noget utrolige påstande holder. Ifølge den
vedlagte brochure, er den opfundet sidst i 1950’erne af Paul Fisher, som oprindeligt 
var ekspert i fremstilling af kuglelejer til amerikanske bombefly. Efter krigen kastede
han sig over fremstilling af kuglepenne. Han arbejdede energisk på sin pen, der
efterhånden blev så effektiv, at han fik den godkendt af NASA.

Det var præcist det, NASA søgte. En pen, der kunne skrive sikkert i alle stillinger, i det
vægtløse rum, i stegende hede og knitrende frost, præcist det NASA havde brug for til sine
fremtidige bemandede rumflyvninger.

Patron med 4 atm. gastryk. 
Patronen, som Fisher havde udviklet, fører blækket frem med 4 atm. gastryk. Den bruger en
tungstens karbid kugle og en helt speciel type viscoseelastiskt blæk, som han opfandt til pennen. 
Samme princip bruges stadig i Fisher Space Pen, som er udråbt til verdens mest avancerede
kuglepen. Model Bullet har i øvrigt været udstillet på New York Museum of Moden Art
for elegant design og fremragende skriveegenskaber. Lukket, med påsat hætte, er
den godt 9 cm lang. Åbnet ligner den en normal pen med et virkeligt godt greb
takket være de effektive griberiller. Den er fremstillet af blank chrome og med clip,
så den kan sættes fast i en skjortelomme. 

Hvad skete der på månen den 21. juli 1969? 
Nogle husker måske stadig, at der opstod problemer, da Armstrong og Aldrin forberedte sig på 
at skulle vende tilbage til jorden. Da de var kommet ind i månemodulet og havde lukket
lugen, ramte Aldrin med sin rygsæk kontakten til startmotorerne og brækkede den.
En reparation var umulig, da deres værktøj var efterladt på månen. Grundet lav
iltbeholdning, kunne de ikke igen åbne lugen og komme ud og hente det.

Kapløb med tiden.
I Huston samledes eksperterne omkring en kopi af månemodulet. De brækkede samme kontakt,
for at prøve at finde en løsning, da en ingeniør pludselig fik en lys idé. Han tog den Fisher
Space Pen, som han vidste astronauterne stadig havde på sig og trak patronen tilbage. Med
hullet i enden af pennehuset, lykkedes det at fange splitten inde i kontakten og aktivere den.
Det virkede! Astronauterne vendte som bekendt sikkert tilbage til jorden med Apollo 11. 
Aldrin har senere personligt over for Paul Fisher bekræftet, at hændelsen virkelig fandt sted.

Holdt påstanden vand?
Næste forsøg gik ud på at finde ud af, om den kunne skrive under vand. I bunden
af en flad tallerken blev der lagt et stykke vandfast papir, som der så blev skrevet
på gennem vandet. Det var ret fascinerende at betragte. Lidt af blækket drev
rundt i vandet, men det var nemt at skrive og skriften stod helt perfekt uden
hakker i stregen.

At skrive opad.
Det kunne den - den blev bare ved og ved, modsat den alm. kuglepen, som
stoppede efter få sekunder.

Den blev også afprøvet på et stykke vådt træ, og den skrev perfekt, også opad.

Det må være noget for bl.a. håndværkere, som bliver udsat for at skulle afsætte
mål på fugtige overflader og i akavede stillinger. En normal kuglepen opgiver
omgående og en blyantstreg er svær at se. Fisher stregen stod helt tydeligt.

Skrevet på vådt træ:

Kunne den klare de påståede 120°C? Den fik 20 minutter i ovnen ved 150°C for lige
at være sikker på, at den også var rigtig varm. Den blev taget ud med grillhandske og ja, 
den skrev blødt og helt uden at klatte.

Et sidste forsøg på aflivning.
Den fik også en tur i opvaskemaskinen og tørre tumbleren, og det tog den ingen skade af.

Så gjorde jeg et sidste forsøg. Patronen blev pillet ud af det beskyttende hus og lagt direkte i brø
dristeren. Der må være et godt stykke over 250°C i en brødrister. Jeg frygtede lidt, at den pga.
gastrykket skulle eksplodere og sende sort blæk ud i hele køkkenet! Men jeg slap med
skræken, og da den hoppede op, blev den omgående afprøvet - med grillhandske. Den skrev
flot, ja faktisk endnu smidigere.

Holder mere, end den lover.
Jeg troede ikke selv helt på det, men min Fisher Space Pen overlevede alle de
udfordringer, den blev udsat for. Den holder klart hvad den lover og mere til.

F.eks. er det helt umuligt at skrive på en frysepose, der er blevet godt fedtet til
af de madvarer, man har lagt ned i den. Ingen pen, ud over Fisher Space Pen,
har kunnet klare den opgave!

Altid en pen på sig.
Med Fisher Space pen fandt jeg også løsningen på, hvordan jeg altid kan have en pen på mig.
Bullet passer nemlig perfekt til en bukselomme. Den fylder næsten intet, den kan ikke grise
eller ødelægge tøjet, og så er den altid “lige ved hånden”

Faktisk er jeg blevet så glad for Fisher Space Pen, at jeg har måttet anskaffet et par stykker
mere, da de ind i mellem bliver væk.

Så kan de være glemt i et par bukser, og er røget med i vaskemaskinen. Men det er den jo vant
til, du skal bare lige huske at tømme den for vand, inden du lægger den tilbage i lommen!

PS: Min kone har en i sin mindste taske.

Fisher Space Pen er ikke kun en god historie, det er et effektivt stykke værktøj, som du kan
have seriøs glæde af.

Den er meget velegnet til indgravering. Takket være materialets særlige beskaffenhed, står
navnet rent og helt tydeligt.

Fisher Space pen er således en oplagt gaveidé både personligt og som reklamegave.